Dato:
Tirsdag den 11. oktober fra kl. 15
Pris:
Gratis for FUT-medlemmer
Sted:
Bygningskultur Danmark, Borgergade 111, 1300 København K
Yderligere information:
Bo Grønfeldt, bgr@fut.dk, mobil: 2898 9570
Gå-hjem-møde: Find vej gennem junglen af regler i byggeriet / København
Kl. 15.00 Velkomst v/TUN og FUT
Kl. 15.05 De nye mærkningsregler for kemikalier - CLP
EU´s nye CLP-regler, som betyder, at kemikalier fremover vil blive klassificeret og mærket anderledes. CLP står for Classification, Labelling and Packaging og Chemicals og er en europæisk lovgivning, som allerede er trådt i kraft. De nye regler betyder blandt andet, at de gamle orange fare-symboler forsvinder og erstattes af ni nye CLP farepiktogrammer.
v/ kemiingeniør Eva Mastrup, WorkLife
Kl. 15.50 Regler om CE-mærkning og markedsovervågning
Det er primært producentens ansvar at CE-mærke, alternativt den, som bringer produktet på markedet, men forhandlerne har et medansvar. Hør nærmere om, hvilket ansvar du har som forhandler og få samtidig et bedre indblik i markedsovervågningen.
v/ seniorkonsulent Jens Gorm Rasmussen, Dansk Standard
Kl. 16.35 Pause
Kl. 16.45 Nye energikrav i BR10
Bygningsreglementet er blevet ændret og opdateret på flere afgørende punkter. Der er bl.a. nye energikrav ved årsskiftet, nye 2020-energikrav og 25%-reglens ophævelse ved renovering. Hør mere om, hvad reglerne betyder for dig i dagligdagen.
v/ direktør Bjarne Lund Johansen, Træinformation
Kl. 17.30 Afrunding v/ TUN og FUT
Kl. 17.45 Biksemad og en kold fadøl