• FUT - foreningen for unge trælastfolk - er en aktiv branche­forening, der giver dig mulighed for at deltage i spændende fag­arrangementer, studierejser i ind- og udland og meget mere.

    FUT fejrede sit 60 års jubilæum i 2011.

    FUT
    c/o TUN · Egebækgård
    Egebækvej 98
    2850 Nærum

    Tlf. 45 80 78 77
    Fax 45 80 78 87

    What is FUT?

  • ForsideAktiviteterFUT-fondenErhvervsklubNyhedsbrevFUT-bladetHistorieLinks

    Dato:
    Fredag den 4. november fra kl. 10.30

    Pris:
    Gratis for FUT-medlemmer – både generalforsamlingen og jubilæumsmiddagen om aftenen. Ledsagere er velkomne til jubilæumsmiddagen til kr. 600,- pr. ledsager. Overnatning er for egen regning til fordelagtige priser: kr. 695,- for enkeltværelse med morgenmad. Dobbeltværelse med morgenmad kr. 795,-.
    Bemærk: Værelser bookes direkte hos Hotel Hvide Hus. Oplys deltagelse på FUT Generalforsamling ved booking. Hurtig booking tilrådes - først-til-mølle princippet.

    Mødested: 
    Hotel Hvide Hus
    Vesterbro 2
    9000 Aalborg 

    Læs mere på:
    www.fut.dk 
    www.aalborgportland.dk
    www.madschristensen-foredrag.dk 
    www.helnan.info/hotel-hvide-hus-aalborg.dk 

    Yderligere information: 
    Michael Jakobsen, tlf. 2496 3435, mja@fut.dk og
    Søren Kroer, tlf. 2161 0655, skr@fut.dk

    FUT Generalforsamling 2011 og 60 års jubilæumsfest

    Aalborg Portland er vært ved FUT Generalforsamling 2011, der afholdes fredag den 4. november 2011. 60 års jubilæumsgallamiddag på Hotel Hvide Hus.

    Se deltagerliste (opdateres løbende)

    Traditionen tro afholdes generalforsamlingen i år vest for Storebælt. Denne gang foregår generalforsamlingen i Aalborg. Men i år har vi brudt traditionen, da vi i år har valgt at afholde det om fredagen i stedet for lørdag. Men dagen byder på meget mere end den traditionsrige FUT generalforsamling, om aftenen holder FUT 60 års jubilæumsfest i de festlige rammer på Hotel Hvide Hus i Aalborg.

    FUT kan nu endelig præsentere det fulde program for fejring af foreningens 60 års jubilæum, som afholdes i Aalborg med Aalborg Portland som vært.  

    Den store galladag byder blandt andet på interessante foredrag af Torben Wiese og Mads Christensen – dejlig gallamiddag på Hotel Hvide Hus samt ikke mindst rundvisning på fabrik og den årlige generalforsamling. 

    Dette arrangement er naturligvis et ”must” at deltage i – specielt hvis man ønsker en spændende dag i fællesskab med gode kollegaer i branchen. Vi håber derfor, at så mange som muligt vil tage en dag fri fra den travle hverdag og komme til Aalborg og deltage i generalforsamlingen og fejre foreningens 60 års jubilæum.

    Torben Wiese – som er foredragsholder om eftermiddagen – fortæller os om de mange forandringer, vi står over for, og hvordan vi som individer må stille os selv det spørgsmål ”klarer vi os på grund af forandringerne – eller på trods af forandringerne?”. 

    Det vil være et foredrag om at blive god til at bryde vaner for at blive forandringsparat – et foredrag der er inspirerende og tankevækkende og gør en forskel for deltagerne.

    Mads Christensen vil underholde forsamlingen om aftenen efter middagen. Ved hjælp af sit alter ego – den store blærerøv – gennemgår Mads Christensen de mekanismer, der er afgørende for, hvordan vi opfattes som personer og aktører i såvel den sociale kreds som i arbejdslivet. 

    Den store blærerøv er et morsomt bekendtskab, hvor saglige og konkrete informationer behændigt mikses med tant og fjas.

     

    Program (forbehold for ændringer):

    Kl. 10.30 - 11.00 Ankomst Hotel Hvide Hus, Aalborg

    Kl. 11.00 - 12.00 FUT Generalforsamling, herunder uddeling af FUT Fagprøvepris 2011

    Kl. 12.00 – 13.00 Frokost

    Kl. 13.00 - 14.00 Indlæg fra Aalborg Portland

    Kl. 14.10 - 15.10 Foredrag med Torben Wiese

    Kl. 15.10 - 15.30 Kaffe 

    Kl. 15.35 - 15.50 Bustransport til Aalborg Portland

    Kl. 15.50 - 17.50 Rundvisning på Aalborg Portland – plantning af blodbøgen

    Kl. 18.00 Indtjekning på Hotel Hvide hus

    Kl. 19.30 Velkomstdrink & 3 retters menu samt kaffe

    Kl. 21.00 Foredrag med Mads Christensen

    Kl. 01.00 Natmad

     

    Dagsorden:

    Generalforsamlingen har flg. dagsorden i henhold til vedtægterne:

    1. Valg af dirigent
    2. Beretning om foreningens virksomhed
    3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab 
    4. Fremlæggelse af budget / visioner for 2010 / 2011 
    5. Behandling af indsendte forslag. Forslag SKAL være bestyrelsen i hænde senest den 1. oktober 2011.
    6. Valg af bestyrelse.
    7. Valg af suppleanter
    8. Valg af revisor
    9. Eventuelt
  • Info

    • Bliv medlem
    • Vedtægter
    • Bestyrelse & sekretariat
    • Ny adresse
    • Kontakt